mandag den 19. december 2011

Pakkekalender

Som tidligere beskrevet, er jeg jo meget "begavet", idag har jeg fået denne ugle, som straks er flyttet ind på min troldegren;-).

fredag den 9. december 2011

Julekalender/adventskalender.

I denne søde juletid, er jeg blevet begavet af to gode veninder og mine børn, så det er mundet ud i en pakkekalender , og to adventskalender. Det er absolut et spark i den rigtige retning, mod julestemmingen. Jeg har indtil videre åbnet et hav af hyggelige gaver, som har bestået bla af; servietter, julepynt, fuglehus i mini størrelse, kartoffelskræller, en halv teater billet, til Annie(som jeg glæder mig helt vildt til at skal se). Jeg har kun selv fået lavet til børnene, men mon ikke der er nogen der kan glæde sig til næste år.

søndag den 4. december 2011

Så er ferien forbi.

Så gik ferien, og som sædvanlig nåede jeg ikke alt det jeg havde sat mig for, men er det ikke bare altid sådanne ;-). Men det har været en dejlig ferie, og jeg har kørt symaskinen varm. Det er blevet til ca 50 forklæder på 8 dage. Julen har også holdt sit indtog, og selvom julestemmingen lader vente på sig, er det nu en god start. Igår fik vi også bagt vaniliekranse og honningkager, det er en start, men der skal nok flere kager til;)). Næsten alle julegaver er i hus, og det er nu dejligt.